Omforandringrenovering køkken-alrum
Vi kontaktede i sommeren 2016 Bjørn Ulstrup for at få et overslag samt inspiration til omforandring af vores køkken-alrum og baggang. Alt lige fra nyt køkken til renovering af eksisterende var i spil og hele vejen igennem denne session kom Bjørn med forslag, egne ideer og konstruktive løsninger - men ALTID med iagtagelse af vores behov og meninger. Det hele endte ud i at vi ønskede en renovering af køkkenet samt en udskiftning af hvidevarer. Bjørn koordinerede aftaler med køkkenleverandør og elektriker og anførte datoer og leverancer blev overholdt 100%. Køkkenskabe blev malet, ny køkkenø blev opført, nye bordplader blev lagt på, fliser blev sat op, håndvask og armaturer blev monteret, der blev banket, muret og malet så man skulle tro 3-4 håndværkere var i gang, men nej Malerfirmaet Ulstrup klarede det hele.
Vi er super tilfredse med det udførte arbejde og vil uden tøven give Bjørn de bedste anbefalinger og ikke tøve et øjeblik med at udlevere hans kontakter til andre potentielle kunder.
Smiley-vurderingen er et godt billede af hvordan vi følte hele forløbet med Malerfirmaet Ulstrup foregik.
På et tidspunkt skal badeværelset også fornyes i et 20 år gammel hus. Om Malerfirmaet Ulstrup skal lave det ?? selvfølgelig skal de det, for Bjørn kan lave ALT :-)
Bjørn og Stig hjalp os med på rekordtid at lave en indvendig totalrenovering af et hus på 226 km2. De flyttede ind i huset i København i begyndelsen af januar 2016 og i slutningen af februar var projektet færdigt!
Bjørn stod for at koordinere alle 8 håndværkere igennem hele byggeprocessen og vi kunne ikke have klaret projektet så hurtig uden ham: Mure og døråbninger blev flyttet og genetableret, loftshøjden blev ændret og træloftet erstattet med gipsloft, gulv blev støbt i flydende beton og der blev lagt klinker og trægulv, etableret gaspejs i bærende væg, der blev filtet, spartlet og malet hele huset. Derudover blev nyt bryggers, køkken og skabe etableret samt totaludskiftning af el.
Bjørn har været en uvurderlig hjælp igennem hele processen, både som sparringspartner når vi stødte på uforudsete ting og som retningssætter på, hvordan man skaber et fedt og funktionelt hjem. Bjørn har et fantastisk øje for detaljer og er god til at rådgive omkring hvilke materialer der passer godt sammen. Bjørn og Stig er begge meget behagelige, fleksible og nemme at samarbejde med, og går meget op i, at det de leverer skal være i orden.
Vi vil til hver en tid anbefale Maler Ulstrup og vi har fået mange henvendelser fra folk, der er imponerede over de detaljer, der er lavet i vores hus, så vi har allerede videregivet Bjørns nummer til mange.
Det er sjældent man finder håndværkere med så faglig stolthed og kvalitetssans for det de leverer.
Meget behalig at have i huset , og fint arbejde , mvh Torben