Hyggeligt sted
Jeg havde fornøjelsen at besøge Lundsgaard Bed and Breakfast i anledning af min mosters 60 års fødselsdag. Hele familien var inviteret til middag og overnatning. Det var et fantastisk sted, vi blev alle indlogeret i vores eget værelse/lejlighed som passede lige til den enkelte familie. Vi fik en rundvisning med guide i den flotte rundkirke og gik en skøn tur i området. Middagen var dejlig og det var nemt at lægge ungerne i seng efterhånden som de var trætte. Vi sluttede arrangementet næste dag med en hyggelig fælles morgenmad inden familien igen spredes ud i Danmark.
Det var en helt særlig oplevelse fordi vi alle sammen kunne være sammen på engang, og alligevel kunne trække os tilbage og være for os selv i de små familie enheder.
Stedets ejere skal have stor ros for den gode mad og for at hygge om os under hele besøget.
Kan kun anbefales :-)